MOSEGRIS - OG MARKMUSFÆLDE PRO SUPERCAT

• Studsmus er plantelivets fjende. De spiser de underjordiske dele af træer, buske, grøntsager, blomster og gras. Planterødder, knolde og løg er alle ofre for disse gradige skadedyr. Studsmus kan skade en hel høst ved både at forstyrre planterne med deres huler og når de spiser planternes rødder.  Stier, gangbroer og fortove kan bryde sammen af studmusenes huler.           
• Når studsmusene graver deres huler, kaster de jordbunker op, som ødelægger blomsterbed og  græsplæner samt enge og parker. De ødelægger også lege- og sportspladser samtidig med, at det bliver umuligt at slå græs.
• Studsmusenes huler kan også forårsage jorderosion og jordskred på skråninger, dæmninger og skrænter med en konstant risiko for oversvømmelse. Studsmus er smittebærer og kan overføre en række parasitter, og sygdomme, lopper, tæger, lus og bændelorme er ofte til stede.
• Der kan på disse også findes Rævens dværdbændelorm (Echinococcus multilocularis), rabies og hantavirus, hvilket alle er dødelige sygdomme, samt andre zoonoser (sygdomme og infektioner som naturligt overføres mellem hvirveldyr og mennesker).

• Planter visner, falder om eller kan let trækkes op af jorden på grund af skaden under dem. Normalt vil du finde små høje af jord, der er blevet gravet op i området, og langs vejkanten vil der være små langstrakte dynger. 

• Studsmusehuler er ovalformede, 3-5 cm brede, pænt opryddet blottet af planterødder. Hulenetværket strækker sig over 100 kvadratmeter med en total tunnellængde på 50-100 meter. 

• Tunellerne er normalt lukket af. 

• Udgange og indgange er ofte synlige på de lethævede, 5 cm brede, zigzaggede stier på jordoverfladen der forbinder tunnelåbningerne. 

• Studsmus er "enspændere" og fra oktober til april kan en enkel studsmus bebo et helt tunnelnetværk. 

• I løbet af paringssæsonen,fra april til oktober, kan der dog være 2 voksne og optil 6 studsmuseunger i tunnelnetværket. Efter en studsmus fanges med Swissinno studsmusefælden, så sæt fælden op igen og igen på det samme sted indtil der ikke længere er studsmus at fange og indtil fælden ikke længere "aktiveres".

• For at være helt sikker på, at de er væk, så lad fælden stå en ekstra dag. Hvis der ikke er tegn på at de har gravet yderligere eller forstyrrelser i jorden, så er det højst sandsynligt ikke flere studsmus på stedet og du kan derfor flytte fælden til et andet område. 

• Det afhænger af de lokale omstændigheder og hvor slemt angrebene er, men for en normal have på omkring de 200-500 kvadratmeter, så burde 2 til 4 trapper være nok.

• Hvis fælden ikke er blevet "aktiveret" efter den første dag i haven, så er der høsjt sandsynligt ingen studsmus på stedet. Derfor bør du flytte fælden til et nyt område. 

• Fælderne må kun vaskes med varmt vand. Brug aldrig sæbe, rengøringsmidler eller rensemidler. Fælderne må aldrig smøres med olie, selv ikke lugtfri olie. Olie kan forårsage at fælderne ikke fungerer korrekt. 

• Studsmus og markmus har en sharp lugtesans og viger sig væk fra ukendte lugte.

• Nye fælder kan renses af "fremmede" lugte ved at grave dem ned i havejord i få dage før de tages i brug. Fælder der allerede tages i brug skal regelmæssigt vaskes med varmt vand. Når man arbejder med fælder, skal man først huske at vaske hænderne i varmt vand. Brug ikke sæbe når fælderne eller hænderne vaskes og undgå at have plejeprodukter med parfume på hænderne. 

• Hold kun i den øverste del af fælden eller håndtaget, når du håndterer en fælde; rør ikke ved de nedre dele eller cylinderen. Tag handsker på når du er i kontakt med fælden eller jorden, hvor fælden skal placeres for at undgå urenheder ved at overføre advarende lugte og af hygiejniske årsager beskytte dig selv. 

• Fælder skal opbevares i lugt-frie områder, et rum med god udluftning såsom et skur. En garage hvor man kan lugte benzin, olie og os fra køretøjer er ikke et ideelt sted.

Det kan muligvis være at en studsmus har opdaget din fælde, og på grund af det set det som en ubuden gæst og derfor har blokeret det med jord. 

Studsmus kan også finde på at skubbe jord ind i fælden, men ikke nær så klumpet sammen som en muldvarps. I dette tilfælde skal fælden renses med vand og genopfyldes efter få dage. Det kan hjælpe at lave huller med hulfræseren 15 cm foran og bag fælden, så man nemmere kan åbne fælden. Den alternative åbning afleder muldvarpen fra fælden. 

Et andet trick er ikke blot at opsætte fælden, men også beskadige resten af tunnelsystemet så meget som muligt. Skub alle jordbunker nedad og beskadig det under med gangfinderen. Disse store forstyrrelse kan distrahere dem fra at opdage fælden. Hvis det dog ikke virker, så må selv erfarne jægere udskifte fælden, hvis løsningen ikke fungerer med denne model. 

Studsmus bærer på en del parasitter og sygdomme og kan smitte mennesker. Lopper, tæger, mider, lus og bændelorme er ofte til stede. Man kan også finde dværgbændelorme (Echinococcus multilocularis), rabies og hantavirus, alle dødelige sygdomme, samt andre zoonoser (sygdomme og infektioner der naturligt overføres mellem hvirveldyr og mennesker). At disse årsager skal der altid tages handsker på når fælder opsættes. Hænder og arme skal også vaskes grundigt efter arbejde med fælder.